Spring til hovedindhold
Book

Sygeplejerske­forløbet_old

Vores 1-årige sygeplejerskeforløb er for dig, der gerne vil læse videre til sygeplejerske. Få de hf-fag du skal bruge for at søge om optagelse via kvote 2.

Studiestart

August

Hvor

Alle undervisningsteder

Pris

2.200 kr.

Fag på forløbet

For at blive optaget på uddannelsen til sygeplejerske via kvote 2 skal du have 4 hf-fag og 9 måneders erhvervserfaring.

Fagene på forløbet er: 

Fag Timer pr. uge
Dansk A 10 timer
Engelsk B 8 timer
Psykologi eller samfundsfag C 3 timer
Matematik, fysik, kemi eller biologi B (forudsætter C-niveau) 5-8 timer

Om undervisningen

I undervisningen arbejdes der tværfagligt og projektorienteret, så du opnår de studiekompetencer, som sygeplejerskeuddannelsen lægger vægt på. Fagene tones indholdsmæssigt i sundhedsfaglig retning.

Studiestart

Næste hold på sygeplejerskeforløbet starter til august.

Økonomi

Forløbet koster 2.200 kr som betales til HF & VUC FYN. Når du har bestået prøven i hvert fag i forløbet, kan du få deltagerbetalingen for fagene i forløbet tilbage.

Sygeplejerskeforløbet er SU-berettiget. Du skal selv søge SU direkte på su.dk.

Optagelseskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-forløbet et år efter du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Du skal have forkundskaber svarende til 10. klasse i dansk og engelsk.

Vejledning

Til undervisningen er tilknyttet en fast vejleder, som løbende vil holde dig og dine medkursister orienteret, men du har også mulighed for individuel vejledning.

Optagelse

Optagelse foregår via studievejledningen. Book en samtale med en hf-vejleder.

Om uddannelsen til sygeplejerske

Uddannelsen til sygeplejerske foregår fx på University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Svendborg eller Vejle og varer 3½ år. Den veksler mellem teori og praktik. Efter uddannelsen arbejder mange sygeplejersker på et offentligt sygehus, men mange får også ansættelse i kommunerne på f.eks. plejehjem eller i hjemmesygeplejen.