|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_HF

Hf-søfart

Hf-søfart

Hf-søfart udbydes som et særligt tilbud i Marstal og i Svendborg. I Marstal sker det i samarbejde med Marstal Navigationsskole. I Svendborg udbydes hf-søfart i et samarbejde med Svendborg Søfartsskole.

Hvad er hf-søfart?

Hf-søfart er en tre-årig uddannelse, hvor du veksler mellem teori og praksis – og mellem gymnasiale og maritime fag. Med hf-søfart får du både en hel hf-eksamen og første modul af skibsofficersuddannelsen samt en uddannelse som skibsassistent.

Hvad kan uddannelsen bruges til?

En hf-søfartseksamen giver dig adgang til de samme videregående uddannelser, som enhver anden gymnasial ungdomsuddannelse. Uddannelsen giver dig desuden mulighed for at udmønstre som aspirant eller skibsassistent og skabe dig en karriere i den danske handelsflåde. Det er også et godt udgangspunkt, hvis du har lyst til uddannelser som:

  • Skibsingeniør
  • Shipping trainee
  • Mægler
  • Søofficer i marinen
  • Skibsinspektør

 

Læs mere om hvilke uddannelser, du kan læse videre på med en HF2 her

Økonomi under uddannelsen

Uddannelsen er gratis og SU-berettiget. Er du under 18 år, kan du søge Søfartsstyrelsen om økonomisk støtte svarende til SU. Når du fylder 18, overgår du til den almindelige SU. Der kan endvidere søges legater.

Adgangskrav

For at blive optaget på hf-søfart skal du normalt have gennemført 10. klasse med et tilfredsstillende resultat. Du skal desuden kunne gennemgå en særlig lægeundersøgelse for søfarende, som skal dokumentere, at du er ”egnet til skibstjeneste” og ”skikket til udkig”.

Tilmelding

Har du lyst til at deltage i den 3-årige uddannelse, eller vil du blot vide mere, så kontakt: VUC i Svendborg på tlf. 6265 6600 eller pr. mail på svendborg@vucfyn.dk eller se her VUC på Ærø på tlf. 6265 6590 eller pr. mail på aeroe@vucfyn.dk eller se her

 

KOM TIL ÅBENT HUS I JANUAR

Vi holder åbent hus i januar, hvor du kan møde nuværende kursister, studievejledere og lærere. Her kan du få svar på dine spørgsmål om uddannelsen og se de fysiske rammer.

Svendborg: 28. januar 2017 kl. 10.00 - 14.30 - se mere om arrangementet
Marstal: 21. januar 2017 kl. 11.50-17.00 - se mere om arrangementet