|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_FVU

FVU

FVU- Forberedende Voksen Undervisning

Hvem kan deltage?

FVU er for dig, der gerne vil blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Du skal være fyldt 18 år for at deltage.

Hvordan bliver man optaget på VUC?

For at blive optaget skal du klikke på den afdeling, du ønsker at gå på. 

Faaborg
Glamsbjerg
Langeland
Middelfart
Nyborg
Odense
Svendborg
Søndersø
Ærø

Fag

FVU-læsning (læsning, stavning, skrivning) og FVU-matematik.
FVU-Start og FVU-læsning for tosprogede.

Hvor lang tid tager det?

  • FVU-læsning er inddelt i 4 trin, der er på 40 - 80 lektioner.
  • FVU-matematik er inddelt i 2 trin, der er på 40 - 80 lektioner.
  • FVU-Start er for tosprogede, og tilrettelægges 40 - 80 lektioner
  • FVU-læsning for tosprogede er inddelt i 4 trin, der er på 40 - 80 lektioner.

 

De enkelte trin kan være tilrettelagt som kortere eller længere forløb. På mange hold undervises der på flere trin samtidig. Der er mulighed for undervisning både om dagen og om aftenen.

Hvor og hvornår kan man deltage i FVU?

Undervisningen i FVU kan foregå på én af vores skoler, men der er også mulighed for, at undervisningen kan foregå:

  • på en virksomhed
  • i foreninger
  • i klubber
  • i faglige organisationer

Mulighed for prøve

Det er frivilligt, om du vil gå til prøve. Du kan gå til prøve efter hvert trin. Prøverne foregår så vidt muligt dér, hvor du har deltaget i undervisningen. Bestået prøve på FVU-læsning trin 4 og FVU-matematik trin 2 giver adgang til erhvervsskolens grundforløb 2. 

Flere oplysninger

Der kan være forskel på, hvordan FVU er tilrettelagt på de enkelte undervisningssteder. Kontakt derfor en vejleder på undervisningsstedet. Spørg efter en FVU-vejleder. FVU kan kombineres med andre enkeltfag på avu- eller hf-niveau. Det er gratis at deltage i FVU. Spørg en vejleder, hvilke muligheder der er for økonomisk støtte i forbindelse med FVU-undervisning.