|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_ÆRØ

Skolens profil

Vores profil

Vores kun fem år gamle bygning på P. E. Pålssons Vej 1 i Marstal summer af liv og lyde fra de mange unge mennesker der går hos os. Aldersmæssigt er de mellem 16 og 20 og kommer typisk direkte fra 10. klasse og i nogle tilfælde også fra 9. klasse. Hos os handler det nemlig først og fremmest om ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau.

Huset er indrettet til moderne undervisningsformer og med up-to-date IT-faciliteter.

Vores 3-årige Hf-søfarts uddannelse som vi tilbyder i et samarbejde med Marstal Navigationsskole tiltrækker således unge mennesker fra hele landet. Denne uddannelse er vores primære aktivitetsområde.

Vores 2-årige HF-klasse er primært et tilbud til øens egne og derved den lokale mulighed for at få en gymnasial uddannelse, uden at forlade Ærø i en ung alder. Valgfagene læses sammen eleverne fra HF-Søfart og giver os derfor mulighed for at have et stort og bredt udbud.

Endelig er det også muligt at tage enkelte Hf-fag alt efter behov og ønsker, hvilket gøres ved at man følger faget/fagene i en af vore eksisterende klasser i det omfang der er plads hertil.

Vi vil glæde os til at se dig på Ærø