|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_SVENDBORG

Praktisk information

Praktisk information

Praktisk information er den lokale udgave af HF & VUC FYNs A-Z. Det kan derfor være en god idé at læse i A-Z også.

Bøger

Du låner alle bøger af skolen. Bøgerne bliver registreret i enten bogadministrationen eller på kontoret. Aflevering skal ske, når undervisningen afsluttes eller afbrydes - og du skal benytte afleveringsmaskinen i bogadministrationen i kælderen. Du skal senest aflevere dine bøger den sidste dag, du er til eksamen i det enkelte fag, ellers tillægges der et ekstra gebyr på kr. 200,- . Manglende aflevering vil medføre et erstatningskrav, og det skyldige beløb opkræves gennems Skats inddrivelsescenter. Der tillægges et gebyr på kr. 250,- for at håndtere opkrævningen af det skyldige beløb.

Glemte sager

HF & VUC FYN påtager sig intet ansvar for glemte sager. Henvend dig i Administrationen, hvor glemte sager kan afleveres og afhentes.

Kantine

Er et hyggeligt sted at handle samt at spise sin madpakke eller lave lektier. Åbningstider: mandag til torsdag kl. 07.30 - 14.00 og fredag kl. 07.30 - 13.00. Der tilbydes gratis morgenmad hver dag kl. 07.30 - 07.50.

Parkering

På parkeringspladsen bag skolen (ved studieværkstedet) er det kun tilladt at parkere i de markerede P-båse. Parkering på invalideparkering er kun tilladt med invalidekort. Invalidekortet skal placeres i forruden, let læseligt udefra. Ved overtrædelse af reglerne pålægges en kontrolafgift på kr. 750,- pr. døgn.

På parkeringspladsen i gården (ved kantinen og pedelværkstedet) er det kun tilladt at parkere, hvis man har et gyldigt parkeringskort fra HF & VUC FYN Svendborg.
P-kortet skal placeres i forruden, let læseligt udefra. Parkering på invalideparkering er kun tilladt med invalidekort. Invalidekortet skal placeres i forruden, let læseligt udefra.
Ved overtrædelse af reglerne pålægges en kontrolafgift på kr. 750,- pr. døgn.

PC

Som kursist på HF & VUC FYN Svendborg forventes det, at du medbringer en pc. Pc'en skal anvendes i undervisningen som et arbejdsredskab på linje med blyanten/kuglepennen. Ligeledes anvender vi i stigende grad e- og i-bøger, hvor det er en forudsætning, at man er i besiddelse af en pc. 

Hvilke krav stilles der til pc'en? Se vores folder på dette link.

PRINT

Der er mulighed for gratis at printe op til 100 sider pr. kursist. Ved behov for yderligere antal print, kan du købe kort med 100 sider for kr. 50,-

RYGNING

Rygning er kun tilladt udendørs foran den sorte bygning ud mod kursistparkeringspladsen og under brandtrappen ved kantinen. Se opmærkning.

Studiekort

Henvend dig i administrationen, og få udstedt et studiekort som dokumentation for, at du er kursist på HF & VUC FYN Svendborg. Med et studiekort i hånden kan du opnå rabat på visse ydelser og tilbud.

SU-vejleder

Har du brug for en snak dine SU-muligheder, så kig forbi vores SU-vejledning. Du kan booke en tid her

Når du er syg, skal du gå i LudusWeb og skrive en note om at du er fraværende til timerne. Hvis du er syg i længere tid (mere end en uge), bedes du give administrationen besked om det. Du er også velkommen til tale med en vejleder omkring længerevarende sygdom.

TilMelding - vigtig information

Endelig optagelse
finder automatisk sted, når vi har registreret din deltagerbetaling. Er holdet/holdene i mellemtiden fuldtegnet, kontakter vi dig straks.

Betalingsfrist /SU
Straks. Ved manglende betaling vil din plads overgå til en anden uden yderligere varsel. Bemærk venligst, at du ikke kan ansøge om SU, før du har betalt. Selvom der er betalt for holdet/holdene, kan du risikere at komme på venteliste pga. fuldtegnet hold, og derved opnår du ikke timer nok til SU-timetalskravene. Hvis du kommer i denne situation, kontakt da venligst vores studievejledning.

Deltagerbetaling
Se mere på denne side.

Tilbagebetaling:
Tilbagebetaling af deltagerbetaling finder sted til de kursister, der gennemfører en samlet hf-eksamen. Det gælder dog kun det antal fag, der indgår i eksamen. Desuden gælder det de kursi-ster, der gennemfører en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddan-nelser. Tilbagebetalingen finder sted efter anmodning, og når eksamensbeviset foreligger. HUSK at gemme dine kvitteringer!

Fremmøde 1. uge:
Hvis du ikke kan møde i den første uge, skal du meddele dette til din VUC-afdeling straks – ellers vil du blive udmeldt af holdet.

Framelding
Hvis du bliver forhindret i at begynde undervisningen, bedes du meddele det straks til din VUC-afdeling. Hvis du melder fra senest 14 dage før kursusstart, får du deltagerbetalingen retur. De sidste 14 dage inden kursusstart får du deltagerbetalingen retur, hvis du kan dokumentere, at du er optaget på en anden uddannelse eller har fået arbejde.

Studieaktivitet
Din studieaktivitet måles på din deltagelse i den aftalte undervisning, i timerne, i gruppearbejde samt ved aflevering af skriftligt arbejde.
Er du - mod forventning – ikke tilstrækkelig studieaktiv, vil du få et varsel og blive bedt om at justere dit undervisningsforløb sammen med din lærer. Bliver studieaktiviteten herefter ikke tilfredsstillende, modtager du en skriftlig advarsel. Medfører indgåede aftaler ikke en tydelig forbedret studieaktivitet, vil der blive iværksat sanktioner, bl.a. kan du miste retten til SU eller helt blive udmeldt holdene.

Bøger
Du har mulighed for at låne bøger og lommeregnere, som skal bruges i undervisningen. Er du tilmeldt fjernundervisning, har du dog ikke mulighed for at låne materialer. Du er forpligtet til at tilbagelevere de udlånte undervisningsmaterialer efter eksamen i hvert fag. Ikke afleveret materiale erstattes til nyanskaffelsespris. Ved udmeldelse skal du aflevere senest 8 dage fra udmeldelses-datoen. HUSK at gemme dine kvitteringer!

Andet
Vi henviser i øvrigt til Svendborg-siden og ”Studieaktivitet”, hvor du kan orientere dig om studieaktivitet og fravær mv. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en vejleder.