|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_ODENSE

It kurser for ordblinde

It kurser for ordblinde

Tale til tekst - DICTUS

Du taler til computeren, og den skriver, hvad du siger. På kurset har du mulighed for at afprøve dette program og afgøre, hvorvidt det vil kunne hjælpe dig med at få ord og tanker på skrift.
Om dit skrivebehov er stort eller småt er ikke afgørende, men for at få et godt udbytte af programmet skal du have:

●  Tålmodighed (du skal træne med programmet i en længere periode, min. 3 mdr.)
●  Tydelig udtale (programmet skal lære din stemme at kende)
●  Praktisk erfaring og godt kendskab til programmet.

På kurset vil du få lavet din egen stemmeprofil – og efter en træningsperiode vil vi sammen vurdere, hvor meget programmet vil kunne afhjælpe dine skriveproblemer.

Tilmelding her
 

CD Ord – oplæsnings- og ordforslagsprogram

Programmet CD Ord kan læse op for dig på nettet og kan læse dine indskannede breve mv. op. CD Ord hjælper dig med stavningen, når du skal skrive (breve, mails, Facebook, opgaver osv.)
Du lærer blandt andet at bruge CD Ord til at læse og skrive mails, læse på nettet, få breve skannet ind og læst højt. Du lærer at bruge og indstille programmet, så du mestrer det på egen hånd.

Du kan låne CD Ord til din hjemme-pc, mens du går til undervisning på VUC.
Der undervises på små hold (maks. 6 kursister).

Tilmelding her