|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_ÆRØ

2-årig hf

Hvad er 2-årigt hf?

På HF & VUC FYN Ærø følger du den samme klasse i 2 år i de obligatoriske fag. Du arbejder derfor sammen med de samme kursister og det samme lærerteam i 2 år. Hf er bygget op af en række obligatoriske fag og valgfag. Valgfagene vælger du individuelt efter dine behov og interesser. Valgholdene sammensættes på tværs af klasserne. Se vores folder om 2-årigt hf her

Hvad kan hf bruges til?

En hf-eksamen giver ligesom de andre gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx) adgang til de videregående uddannelser. Vær opmærksom på, at nogle uddannelser kræver bestemte fag på b-og a-niveauer. Også mange af de kortere videregående uddannelser kræver en hel hf-eksamen og relevante hf-fag.

En hf-eksamen består af:

1. Introduktionskursus

2. Obligatoriske fag

  • Dansk A-niveau, 1. og 2. år, med både skriftlig og mundtlig eksamen
  • Engelsk B-niveau, 1. og 2. år, med både skriftlig og mundtlig eksamen
  • Matematik C-niveau, 1. år, med både skriftlig og mundtlig eksamen
  • Idræt C-niveau, 1. år
  • Praktisk/musisk fag, C-niveau, 1. og 2. år
  • Naturvidenskabelig faggruppe 1. år (biologi, geografi og kemi – alle C-niveau), med flerfaglig mundtlig eksamen)
  • Kultur-og samfundsfagsgruppen 1. og 2. år (historie B-niveau, religion og samfundsfag – begge C-niveau), med flerfaglig mundtlig eksamen)
  • Læs mere om de obligatoriske fag her

 

3. Valgfag – 2-4 fag på C, B eller A-niveau

  • 2 fag på b-niveau og 1 fag på c-niveau
  • 1 fag på a-niveau og 2 fag på c-niveau
  • Engelsk på a-niveau og 2 fag på b-niveau
  • Engelsk på a-niveau og 1 fag på c-niveau og 1 fag på b-niveau
  • Læs mere om valgfag her

 

4. Værkstedsundervisning

5. Større skriftlig opgave i et selvvalgt fag og emne, 2. år, (3. semester)

  • Læs mere om den større skriftlige opgave her