|  log ind  |  faq  |  a-z  |

A-Z

D_ord

D

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen for avu-fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk, historie, matematik, naturvidenskab, samfundsfag og tysk er 120,- kr. pr. fag*/fagelement og for alle andre fag 1.200,- kr. pr. fag * Ved fag forstås ”basis og/eller G-niveau”, ”niveau G og/eller F”, ”niveau F og/eller E” eller ”niveau E og/eller D”.

hf koster følgende fag 450 kr. pr. fag: biologi, dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk, fysik, geografi, historie, kemi, matematik, psykologi, religion, samfundsfag, tysk, den naturvidenskabelige faggruppe samt kultur- og samfundsfaggruppen. Alle andre hf-fag koster 1.100 kr. pr. fag.

Der er ingen deltagerbetaling, hvis du tager en samlet hf efter bekendtgørelsen for 2-årigt hf (selvstuderende betaler dog pr. fag). Du skal være opmærksom på, at du selv skal anskaffe visse undervisningsmaterialer. Du kan dog maksimalt blive pålagt at købe for 2.500 kr. i løbet af de 2 eller 3 år, uddannelsen varer. Se evt. mere her

Kursister, der har betalt deltagerbetaling for avu eller hf-enkeltfag, kan søge om tilskud til deltagerbetalingen via SU. Se mere her

BEMÆRK! For alderspensionister og efterlønnere opkræves desuden et gebyr på 750 kr pr. fag. Alle med en videregående uddannelse opkræves fuld deltagerbetaling. Se mere her

FVU og OBU er gratis.

IKV er gratis.

TILBAGEBETALING
Du kan efter ansøgning få deltagerbetalingen tilbage:

  • hvis du afslutter en fuld hf-eksamen for de fag, der indgår i det fulde eksamensbevis
  • hvis du gennemfører og består en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser
  • hvis du er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, for de hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget og som er afsluttet efter 1. juli 2014 jf Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling.

 

Ansøgning om tilbagebetaling sker på denne blanket for hf eller denne blanket for avu, som indleveres til din VUC-afdeling med alle ønskede oplysninger efter din sidste eksamen. Se mere her.

Deltagerbevis – avu

Du kan efter anmodning få et deltagerbevis, hvis du har fuldført undervisning på basis-niveau, niveau E eller niveau F. Det er en betingelse, at du har været studieaktiv gennem hele forløbet og har fået evalueret og godkendt den faglige dokumentation, der er krævet på niveauet. For at få et deltagerbevis skal VUC desuden vurdere, at du har opnået kompetencer svarende til bestået. 

Deltagerbevis – FVU

Hvis du har gennemført mindst 85 % af undervisningen på et trin på FVU, men ikke ønsker at gå til prøve, kan du få et deltagerbevis. Det udstedes ikke automatisk, så du skal selv bede om at få det.

Dispensation ved prøve og eksamen

Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis du er ordblind, kan du søge om dispensation i form af forlænget tid til eksamen eller hjælpemidler, der ligestiller dig med andre ved prøverne. Du skal søge skriftligt og med dokumentation for handicappet i god tid inden eksamen. Ved vintereksamen skal du søge senest den 15. oktober. Til sommereksamen er ansøgningsfristen den 15. marts. På FVU er der lokalt fastsatte deadlines. Du søger om dispensationen på dit undervisningssted.