|  log ind  |  faq  |  a-z  |

A-Z

L_ord

L

Legater

Nogle undervisningssteder råder over et mindre antal legater, som er skænket til dem i årenes løb. Se nærmere på dit undervisningssteds hjemmeside i menuen STEDER.

Lektiehjælp

Alle vores undervisningssteder har et lokale eller område, der kaldes studieværkstedet. Nogle steder fungerer studieværkstedet som mediatek eller bibliotek. Der foregår mange forskellige aktiviteter, og det er forskelligt fra sted til sted, hvordan værkstedet er indrettet. Alle steder er det udstyret med computere med fagprogrammer. Der er mulighed for at forberede sig alene eller sammen med andre, og der er hjælp at hente fra skiftende lærere. Find dit undervisningssted i menuen STEDER for at finde ud af, hvordan studieværkstedet er indrettet, og hvor det ligger.

Login - vucfyn.net

Du kan komme på VUCFYN.net fra enhver computer, der er forbundet til internettet. Log på her: VUCFYN.net. Du logger på med dit UNI-login. Se vejledning til VUCFYN.net

LUDUS Web

LUDUS Web er en elektronisk registrering af kursisternes deltagelse i undervisningen. Her kan du følge registreringen af dit evt. fravær. Se hvordan Mini IT-kørekort til LUDUS Web.

Læreplaner – hf

Undervisning og vejledning i alle fag samt Større Skriftlig Opgave (SSO) og Eksamensprojekt foregår på grundlag af læreplaner, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Se læreplaner her

Heri angives de mål, som du forventes at opnå via din studieaktivitet og din deltagelse i undervisningen. I det hele taget er alle væsentlige mål, samt arbejds- og prøveformer angivet i læreplanen. Læreplanen udmøntes på hvert enkelt hold i en undervisningsplan som er en plan for det daglige arbejde.

Læreplaner – avu

Undervisningen i alle fag foregår på grundlag af læreplaner, som er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Se læreplaner her

Heri angives de mål, som du forventes at opnå via din deltagelse i undervisningen. I det hele taget er alle væsentlige mål, samt arbejds- og prøveformer angivet i læreplanen. Læreplanen udmøntes på hvert enkelt hold i en undervisningsplan som er en plan for det daglige arbejde.

Lærerteam

På 2- og 3-årigt hf og fagpakkerne på hf-enkeltfag arbejder tutorerne og vejlederne samt nogle af faglærerne sammen i et lærerteam. De samarbejder om alle praktiske forhold vedrørende klassen og om de enkelte kursister. Tanken med lærerteamarbejdet er bl.a. at skabe sammenhæng i undervisningen, at støtte kursisterne i at få mest muligt ud af uddannelsesforløbet og at arbejde for den enkeltes gennemførelse af hf. Nogle undervisningssteder har også lærerteam omkring særlige klasser på avu.

Løbende optag

Løbende optag betyder, at du kan starte på en VUC-uddannelse senere end normal holdstart, og du må være indstillet på at yde en ekstra indsats for at indhente gennemgået stof. Sammen med din faglærer udarbejder I en undervisningsplan, der fører dig frem til at nå fagets slutmål. Sidste frist for optagelse: Spørg i vejledningen Bemærk: På FVU (Forberedende Voksenuddannelse) og OBU (ordblindeundervisning) er der holdstart flere gange om året.