|  log ind  |  faq  |  a-z  |

FAQ om GIF

FAQ om GIF

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om GIF og optagelse på GIF

  1. Hvornår er der ansøgningsfrist?
    Du kan søge om optagelse indtil studiestart den 9. august 2017, eller så længe der er ledige pladser – men ansøg helst snarest muligt.
  2. Kan man komme på venteliste til GIF?
    Ja. Vi tilbyder sene ansøgere at komme på venteliste. Vi optager dog ikke efter d. 1/9.
  3. Hvor ofte starter der nye kurser?
    Der starter nye hold hvert år i august. Der er altså ikke nogen hold med studiestart i januar.
  4. Er det muligt at følge undervisningen på aftenhold?
    Nej. Der er kun undervisning i dagtimerne inden for skolens almindelige undervisningstid.
  5. Kan jeg få SU på uddannelsen?
    Ja, uddannelsen er SU-berettiget. Du kan dog først søge SU efter, at du har modtaget bekræftelse på, at du er optaget. Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du begynde med at søge om såkaldt ”ligestilling med danske statsborgere”.
  6. Jeg er i gang med at få danskundervisning, men bliver først færdig med det relevante niveau efter ansøgningsfristens udløb. Skal jeg vente med at søge til efter, at jeg har været til prøve?
    Nej. Men det er en forudsætning, at du aflægger prøve i det krævede niveau inden studiestart. I de tilfælde vil vi vurdere, om du opfylder de øvrige adgangskrav, og hvis du gør, kan du få en såkaldt ”betinget optagelse”. Dvs. at vi reserverer en plads til dig, og så bliver du endelig optaget, når vi har modtaget dokumentation for, at du har bestået de adgangsgivende prøver med de nødvendige karakterer.
  7. Jeg er EU-borger. Kan jeg søge ind på GIF alligevel?
    Ja. Man kan godt blive optaget på GIF, selv om man har en studentereksamen fra et land inden for EU. Det vil dog komme an på, hvorvidt din oprindelige studentereksamen allerede kvalificerer dig til optagelse på videregående uddannelse i kvote 1. Gør den det, kan du ikke blive optaget på GIF. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din studentereksamen berettiger dig til optagelse på GIF, kan du kontakte os eller Uddannelses- og Forskningsministeriet for at få vurderet din eksamen fra hjemlandet: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/...
  8. Er det et krav, at mine beviser skal være oversat til dansk?
    Ja. Alle beviser skal være oversat til enten dansk eller engelsk af en autoriseret tolk.
  9. Kan man få merit på GIF?
    Ja. Man kan få merit for faglige niveauer, hvor prøven er aflagt i Danmark. Man kan ikke få merit for uddannelse fra hjemlandet. Man kan få merit for højst to fag.
  10. Kan man læse GIF som enkeltfag?
    Nej. GIF er en fagpakke, som er adgangsgivende i og med, at man består alle fagene inden for et skoleår.
  11. Jeg søger ind på den humanistiske linje, men har brug for matematik på b-niveau. Kan jeg få det på GIF?
    Nej. De to GIF-linjer er obligatoriske fagpakker, som der ikke kan ændres på.
  12. Jeg har noget videregående uddannelse fra mit hjemland. Kan jeg søge ind på GIF alligevel?
    Ja. Du kan godt søge ind på GIF, selv om du fx har en bachelor fra dit hjemland. Vi vil anbefale, at du får foretaget en officiel vurdering af denne uddannelse. Her kan du læse mere om hvordan det foregår: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation
  13. Koster uddannelsen noget?
    Nej, uddannelsen er gratis.