|  log ind  |  faq  |  a-z  |

A-Z

U_ord

U

Uddannelsesvejledning

Hvert undervisningssted har en eller flere vejledere/studievejledere ansat. De hjælper ansøgere med at finde det rette indgangsniveau og medvirker til, at kursisterne gennemfører den uddannelse, de har valgt. Det gør de ved individuelle samtaler med kursisten eller ved kollektiv vejledning på holdene.

I vejledningen kan du også blive indskrevet til realkompetencevurdering i et fag.

Vejlederne har tavshedspligt.

På undervisningsstedernes hjemmesider kan du se, hvornår vejlederne har træffetid. Men hvis du har problemer, som du mener vejlederen kan hjælpe dig med, kan du aftale en tid uden for træffetiden.

Hvis du har brug for egentlig uddannelses- eller erhvervsvejledning, mens du går hos os, skal du henvende dig til Studievalg FYN.

Udmeldelse

Hvis du beslutter dig for at holde op, inden du har aflagt prøve eller eksamen, skal du henvende dig til en vejleder på dit undervisningssted og melde dig ud. Bemærk, at man ikke automatisk bliver meldt ud ved at udeblive fra undervisningen. Hvis du er mellem 17 og 30 år, kontakter vejlederen Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilfælde af ophør, for at du hurtigt kan komme videre i dit uddannelsesforløb.

Undervisningsbeskrivelse - hf

Ved afslutningen af et undervisningsforløb udarbejder læreren en undervisningsbeskrivelse som grundlag for den afsluttende prøve. Rammen for beskrivelsen bliver fastlagt i samarbejde med holdet. Den udgør det grundlag, du bliver eksamineret på.

Undervisningsplan (avu og hf)

Ved begyndelsen af et undervisningsforløb udarbejder læreren en undervisningsplan for det enkelte hold som en plan for det daglige arbejde. Planen er tilgængelig i holdets Fronterrum.

Undervisningssteder

HF & VUC FYN består af fire afdelinger (FYNs HF-kursus/Ærø, Odense City Campus, Ringen og Svendborg Langeland) med i alt 10 undervisningssteder og en fællesadministration. Al administration, der drejer sig om kursisterne, foregår i de enkelte afdelinger. Fællesadministrationen tager sig udelukkende af institutionens overordnede drift.

På det enkelte steds hjemmeside kan du bl.a. se, hvornår administrationen er åben, og hvornår vejlederne træffes. Desuden vil de enkelte hjemmesider orientere om forhold, der kun gælder dette ene sted.

Undervisningsstederne er her opført alfabetisk med afdelingens navn i parentes:

Faaborg (Ringen)
FYNs HF-kursus (FYNs HF-kursus og Ærø)
Glamsbjerg (Ringen)
Langeland (Svendborg Langeland)
Middelfart (Ringen)
Nyborg (Ringen)
Odense (Odense City Campus)
Svendborg (Svendborg Langeland)
Søndersø (Ringen)
Ærø (FYNs HF-kursus og Ærø)

Undervisningstilbud

HF & VUC FYN underviser på følgende niveauer:

  • Avu: introducerende undervisning, basis samt niveauerne G, F, E og D
  • FVU: læsning (trin 1-4), it (trin 1-3), engelsk (trin 1-3) og matematik (trin 1-2)
  • Hf: niveauerne C, B og A (hf-enkeltfag og 2-årigt hf)
  • Ordblindeundervisning

 

Ungekontakten

Ungekontakten er en rådgivning for unge mellem 13 og 23 år, som bor i Odense.

Det kan være en stor hjælp at tale med en voksen, man ikke kender i forvejen. Ungekontakten vil via en samtale hjælpe dig med at danne dig et overblik. Måske er det nok med én samtale.

Vi finder sammen med dig redskaber og handlemuligheder, som kan føre dig i retning af det, du gerne vil. Samtalerne er et åbent anonymt tilbud. Du kan få op til 5 samtaler.

Du kan selvfølgelig også henvende dig i Ungekontakten på Jernbanegade 3, 2. sal eller ringe på tlf. 6375 0175 for at lave en aftale. I Ungekontakten er der seks rådgivere med forskellig faglig baggrund, men alle erfarne og uddannet indenfor problemløsning. Link til Ungekontakten i Odense Kommune

UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU vejleder unge i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse. De vejleder eleverne i folkeskolen fra 6. til 10. klasse, andre unge under 19 år, der bor i centrets dækningsområde, samt unge mellem 19 og 25 år.

HF & VUC FYN samarbejder med UU om bl.a. at fastholde unge kursister i deres uddannelsesforløb. Vi meddeler det til UU, hvis en kursist mellem 17 og 30 år er ved at holde op eller holder op midt i et forløb. UU vil derefter kontakte vedkommende for planlægning af et videre uddannelsesforløb.

På FYN er der tre UU-centre: UUO i Odense og Omegn, UU i Lillebæltsområdet og UU-Center Sydfyn i Svendborg