Det er OK at tage imod lidt hjælp, hvis man har brug for det

”Er du autist? Ej, det kan man da slet ikke se”. Denne reaktion møder Emilie tit, når hun fortæller om sin diagnose. Og selvom folk har de bedste intentioner, så er det en kilde til stor frustration, når man lider af en usynlig sygdom. Der er et stort spektrum inden for ASF, men autisme er ofte sværere at spotte hos piger, fordi de er hurtigere til at ”følge flokken”. Derfor er mange piger under-diagnosticeret og bliver opdaget meget sent.

Emilie blev først diagnosticeret som 20-årig, selvom hun fra de tidlige teenageår begyndte at døje med psykiske problemer og angst. Allerede som 12-årig fik hun anoreksi og var gennem en lang periode med spiseforstyrrelser, som uden tvivl også har været autisme-relateret. Hun bliver også hurtigt overstimuleret og stresset over små ting og har aldrig vidst, hvordan hun skulle håndtere det.

- Jeg er altid gået meget ud med venner, fordi jeg er meget social, men haft nogle meget dårlige reaktioner dagen efter. Da jeg så fik diagnosen, så lærte jeg, at det er fordi jeg bliver totalt overbelastet af mange sensoriske indtryk.

I dag er hun blevet bedre til at håndtere de mange indtryk og acceptere, hvis ting ikke går som planlagt. Hun er blevet 24 år og har fundet en bedre balance i sin hverdag. Men indimellem får hun stadig meltdowns, hvor hun enten lukker ned og bliver helt tom eller har brug for at få en masse vrede og ked-af-det-hed ud af systemet.

- Jeg har noget med kontrol, og det er svært for mig, fordi jeg er også en meget spontan person. Jeg kan godt planlægge noget med mig selv, men vil helst ikke have for mange planer ude i fremtiden. Så føler jeg mig forpligtet, og det er en ubehagelig følelse, som jeg kan få en voldsom reaktion på. Derfor har jeg brug for forståelse og at mine omgivelser kan rumme mine reaktioner, selvom det er ubehageligt.

Jeg får flere muligheder med en HF

Da Emilie fik sin diagnose, begyndte hun at søge på alt, der kunne hjælpe med håndteringen af det. Siden folkeskolen havde hun arbejdet i forskellige jobs og gået på et ressourceforløb på CSV, men stoppede fordi hun følte, at hun bare gik der, fordi hun skulle.

Hun forsøgte sig også på en på STX, men stoppede efter 5 dage, fordi ”det kunne jeg bare ikke”. Hun fik anbefalet HF Autisme af et familiemedlem, men afviste i første omgang tanken, fordi hun vidste, at hun ikke kunne gennemføre en almindelig hf. Men rammerne om den 3-årige HF Autisme fik hende alligevel til at genoverveje muligheden.

- Jeg har ikke en kæmpe drøm om en bestemt uddannelse, men min far og jeg blev enige om, at jeg ville få flere muligheder ved at tage en hf. Jeg havde ikke så meget andet at give mig til, så jeg kunne lige så godt melde mig til. Hvad skulle jeg ellers lave? griner hun.

Man skal ikke tænke på, hvad andre tænker

Til sommer bliver Emilie student som den første årgang på HF Autisme og kan se tilbage på 3 lærerige år. Hun er blevet positivt overrasket over, hvor godt hun befandt sig i klassen og kunne drage fordel af de særlige betingelser: få elever i klassen, en fast mentor, færre undervisningstimer m.m.

- Nogle gange er uddannelsessystemet bare ikke indrettet til forskellige slags personer. Jeg har aldrig været en særlig stor skole-person, så derfor har det hjulpet mig ekstra meget at have den her skånsomme ramme.

Hun har fundet sig til rette med at tage tingene sit eget tempo, selvom kammeraterne er blevet studenter, har holdt sabbatår og er i gang med videre uddannelse.

- Jeg prøvede at være OK med, at jeg ikke gik i gymnasiet, da alle min veninder og venner gjorde det. og nu har jeg fundet en ro i, at det nok skal gå. Der er ikke noget, jeg skal nå. Så jeg holder den åben og ser, hvad der skal ske, når jeg har fået hue på😊

Læs mere om HF Autisme her