HF Trivsel
Vi tilbyder
- Et fællesskab med ligesindede unge:
Her er plads til at være sig selv, og du vil møde andre, der forstår de udfordringer, du står overfor. - Rolige rammer med faglig fordybelse:
Undervisningen foregår ofte i små grupper, så du kan få den ro og opmærksomhed, du har brug for. - En fast klasse, hvor alle har brug for trygge rammer:
Du går i en stamklasse og følges med dine klassekammerater til alle de obligatoriske hf-fag. - Individuel mentorordning efter behov og mulighed for ekstra SPS-støtte:
Vores mentorer og vejledere arbejder tæt sammen med dig for at sikre, at du får den støtte, der passer til dine behov.
Hvis du har en diagnose som f.eks. ADHD, Autisme eller andre psykiske eller fysiske udfordringer, så kig også på vores målrettede uddannelsesforløb på HF Autisme eller HF IN.
Særlig støtte
Når du starter på HF Trivsel bliver du undervist af lærere, der hjælper dig i hverdagen. De fleste har en coach-uddannelse og kan derfor tilbyde dig ekstra hjælp og støtte.
Hvis du har særlige sårbarheder psykisk eller fysisk, kan din studievejleder hjælpe dig med at søge om ekstra SPS-støtte.
Pris
Uddannelsen er gratis.
SU
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år. Du søger selv via www.su.dk
Optagelseskrav
For at blive optaget på HF Trivsel skal du opfylde de generelle krav for optagelse på 2-årig hf
Optagelse
Tilmeld dig uddannelsen på optagelse.dk. Vælg "FYNs HF + STX | HF & VUC FYN".
Når du søger, skal du være opmærksom på, at der er mulighed for at tilføje forrang. Forrang betyder, at du kan få reserveret en plads foran andre ansøgere på 2-årig hf.
Hvis du er 20 år eller derover, har du også forrang ved optagelse. Det registreres automatisk af systemet.
Ansøgningsfristen er d. 1. marts. Ansøgere efter 1. marts vil dog også blive vurderet.